Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores cookiepolitik

Hvordan bruger vi Cookies?

Når du besøger vores hjemmeside, bliver der lagt en cookie på din computer. En cookie er et lille stykke tekst, der gemmes på din computer, telefon eller hvad du bruger til at surfe Internettet med. Cookies har mange anvendelsesmuligheder, men bruges grundlæggende til at gemme informationer om dig på din computer.

Vi opfordrer dig til at acceptere de cookies vores website anvender, da de hjælper os til at forbedre brugeroplevelsen for dig og mange andre.

Sådan sletter du cookies og afviser dem fremover

Vi håber, at du vil tillade de cookies vi sætter, da de hjælper os med at forbedre websitet.

Ønsker du alligevel ikke at modtage cookies fra dette website kan du klikke "nej tak til cookies".

Hvis du ønsker at ændre din beslutning om brug af cookies, kan du klikke ”Slet cookies”.

 

Hvis du sætter din browser op til at nægte cookies, skal du være opmærksom på, at der kan være funktionalitet på forskellige websites, der ikke virker.

Luk
 

Den styrkede pædagogiske læreplan

Den styrkede pædagogiske læreplan skal give rum for alle børns leg, læring og udvikling

Læs om den styrkede læreplan

Om arbejdet med de 6 temaer og 12 mål

Den nye styrkede læreplan er det overordnede grundlag, for hele vores pædagogiske arbejde. Dermed ligger det som et fint net ud over alt det vi gør, både når den enkelte medarbejder har en lille aktivitet med nogle børn, i planlægning af projekter, når stuerne indrettes og når vi tænker udvikling og evaluering af pædagogisk praksis i Frydenhøj.

I dette afsnit vil vi komme ind på hvordan vi i Frydenhøj arbejder med f.eks. pædagogiske læringsmiljøer, forældresamarbejde og evaluering af den pædagogiske praksis. I de efterfølgende afsnit – under de enkelte læreplanstemaer, vil vi udfolde hvordan vi i Frydenhøj anskuer og arbejder med temaerne.

 

Børnesyn, børneperspektiv og fællesskab

I Børneinstitutionen Frydenhøj arbejder vi ud fra visionen: ”at uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem(Hvidovre kommunes vision i Børne- og ungepolitikken)

Vi ser alle børn som lige værdifulde og vi møder børnene der hvor de er i deres udvikling. Nogle børn har brug for mere støtte fra en voksen end andre børn for at kunne udvikle sig, men alle børn skal udfordres indenfor nærmeste udviklingszone, så ny læring kan ske.

Barnet skal lære at kunne mestre det krydsfelt der er mellem at være individ og kunne være en del af et børnefællesskab, med de kompromiser der måtte være. Derfor må de voksne opsætte rammer, så begge dele rummes.

Vi arbejder ud fra, at barndommen i sig selv har en høj værdi og vores pædagogiske læringsmiljøer, skal derfor skabes ud fra et børneperspektiv. Vi ser det pædagogiske arbejde som en helhed i vores hverdag – både i planlagte pædagogiske aktiviteter og i de daglige rutiner. I Frydenhøj har vi haft mange faglige drøftelser omkring, at det pædagogiske arbejde i hverdagsrutiner, har en lige så høj værdi som en aktivitet.

I Frydenhøj har vi i mange år arbejdet med, at det ikke er børnene der skal passe ind i vores struktur og rammer, men at en del af det pædagogiske arbejde handler om at kunne ændre, både pædagogik og de fysiske rammer, til den børnegruppe man har. I 2019 har vi været til nogle fælles oplæg omkring dreng/pige leg, de fysiske rammers betydning og hvordan børn lærer gennem deres sanser og vigtigheden i, hvordan vi kan støtte børnene i at kunne udtrykke sig. F.eks. opstartede vi i 2020, i samarbejde med vores køkken, nogle forløb der omhandlede smag, konsistens og duft. Ved at arbejde med børnenes sanser, kan vi give dem et stillads til at kunne tale om maden til f.eks. frokost, så fokus kommer væk fra sætningen ”det kan jeg ikke lide”, til fokusset: hvad er det der gør du ikke bryder dig om det. Disse forløb vil vi fortsætte med i 2021.

 

Leg

” Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af dagtilbuddet. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.” (Forarbejder til dagtilbudslovens § 8, stk. 2)

I Frydenhøj betyder dette, at vi er nysgerrige på børnenes leg, og at vi er opmærksomme på at nogle børn har brug for at vi som voksne er mere deltagende og rammesættende i legen, for at kunne guide dem til selv at kunne mestre legen. Ligeledes har vi haft mange pædagogiske drøftelser om, hvad det vil sige at følge børnenes spor. F.eks. kan vi på forhånd have et bestemt formål med en tur, men undervejs bliver børnene optaget af en snegl vi ser på vejen, som gør at målet for turen ændres, da børnene bliver optaget af noget andet. Det kan også være at man får en opmærksomhed på stuen omkring, at børnene er optaget af f.eks. at se på fugle på legepladsen. Dette kan lede til et stueprojekt, hvor man får talt om at fugle ikke bare hedder fugle, men at der er mange forskellige fugle.

I sommeren 2019 arbejdede vi med ”Legens betydning gennem årtier”. Nogle børn var på tur til Børnemuseet på National museet, for at se, prøve og tale om lege i gamle dage. Stuerne legede med påklædningsdukker, hønseringe og legede lege fra gamle dage til nutid. Ligeledes havde alle stuer en dag, hvor der ikke var legetøj, enten inde eller ude, og hvor vi som voksne var nysgerrige på hvad det gjorde ved børnenes leg.

Følgende eksempel er fra foråret 2020 hvor stuerne var opdelt i zoner grundet corona. En mellemgruppe var i vores frugthave i et telt uden legetøj og de voksne på stuen beskriver perioden således: Vi havde ikke rigtig noget legetøj med derud, men børnene trivedes og legede derude med hvad de nu kunne finde. En hyppig leg var at køre rundt med vognene til have slangerne. De blev brugt som græsslåmaskiner med god brummelyd tilsat. Der blev leget med pinde, brænde og hvad der kunne findes. Der blev leget gemmeleg bag bambusplanterne og bålpladsen, og der blev studeret dyreliv. Vi sad og spiste tæt op ad nogle planter hvor der var hvepse, svirrefluer, bier, mariehøns og sommerfugle. Det var i forsommeren og børnene lærte, at på denne årstid er bier og hvepse ikke så nærgående som i sensommeren. Det var muligt at sidde helt tæt på og lære om forskellen mellem de forskellige insekter. Vi havde fugleunger i fuglekasserne og hele 2 egern på besøg hver dag. Vi malede sten, lavede ler masker med naturmaterialer som hår og næse og mund. Vi pyntede vores bål hus, med malede træskiver og perleguirlander. Eksemplet viser, at når voksne opsætter nogle rammer der giver plads til børnenes egen nysgerrighed, og hvor de voksne samtidig er nærværende og nysgerrige sammen med børnene, skaber det grundlag for nye lege og aktiviteter mellem børn og børn og mellem børn og voksne, men også nye erfaringer om den verden der omgiver os. 

 

Pædagogisk læringsmiljø

I Frydenhøj arbejder vi kontinuerligt med at have fokus på læringsmiljøer – også i hverdagsrutinerne. Vi deler børnene i mindre grupper, f.eks. ved spisning, i garderoben og ved samling. I vores hverdagsrutiner prioriterer vi at bruge den tid det kræver, for at børnene kan have tid til fordybelse og for at kunne øve sig med støtte fra en voksen.

For at vi kan skabe gode læringsmiljøer hen over hele dagen, bygger de valg og fravalg vi gør i løbet af dagen på pædagogisk refleksion.

 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

I hele huset arbejdes der bevidst med hvilken betydning indretning, lys og lyd har for det pædagogiske læringsmiljø. Ved at integrere mulighed for afslapning til afdæmpet musik og mindre belysning, etablerer vi et rum for de børn der har brug for en pause til at kunne mærke sig selv bedre.

Ved at arbejde målrettet og reflekterende med det psykiske børnemiljø, skaber vi læringsmiljøer for børnene hvor interaktionen mellem børn og voksne sker i en anerkendende tone og hvor der er rart at være for både børn og voksne.

På alle stuer arbejdes der bevidst med mindre fællesskaber for at kunne favne alle børn og skabe mere nærvær mellem børn og voksne. Vi benytter den plads vi har, både ude og inde, til at fordele børnene hen over dagen. F.eks. har vi aftaler om hvor mange børn der må være i vores hal, alrum og legeplads uden en fast voksen – på legepladsen er det dog kun gældende de børn der er fyldt fem år.

Vores institution er udsmykket med børnenes malerier. Stuernes indretning tager afsæt i teori og viden om rummets betydning for børns læring, dette oplever vi har minimeret konflikter.

 

Samarbejde med forældre om børns læring

Vi TOPI registrerer to gange om året og i forlængelse af dette, får alle forældre tilbudt en samtale. De børn hvor vi har en bekymring omkring barnets trivsel, inviterer vi forældrene til en samtale, hvor vi taler om hvordan vi i fællesskab kan støtte op og arbejde med deres barns trivsel. Derudover holder vi en intro samtale når barnet starter i Frydenhøj og et tilbud om en samtale, tre måneder efter start.

For de kommende skolebørn bliver der holdt samtaler omkring overgangen til skole.

I vores forældresamtaler benytter vi værktøjer fra Sammen om Barnet og fra TOPI, der bygger på den systemiske tænkning. Vi ser en stor værdi i forældresamarbejdet, ved at holde TOPI samtaler og ved at møde forældrene der hvor de er og være villig til at holde nogle lidt anderledes forældresamtaler end ellers, hvis det giver bedre mening for forældrene.

Når vi holder forældremøde i maj måned, har vi ofte temaer på dagsordenen – fx Fri for Mobberi, Læseleg, Legens betydning for barnet mm. På denne måde kan vi give forældrene et indblik ind i den faglige viden der fx ligger bag Læselegs konceptet, samtidig med at vi kan udfolde det ift. hvordan vi i Frydenhøj arbejder med det.

Samarbejdet mellem hjem og institutionen prioriteres højt, da det herigennem er muligt, at vi sammen med forældrene kan opbygge et fælles stillads for deres barn. Ligeledes prioriterer vi den daglige snak i garderobe, så forældrene kan få et indblik i deres barns dag.

I Frydenhøj bliver børnene sprogscreenet når de er 2 år – Sprogtrappen, og når de er 4 år – sprogvurdering. Uanset hvor børnene er i deres sproglige udvikling, møder vi børnene der hvor de er og skaber udviklingsmuligheder indenfor nærmeste udviklingszonen, hvilket Sprogtrappen og Sprogvurdering også bygger på. Når ens barn er blevet screenet, vil man som forældre blive tilbudt et møde med tilbagemelding fra screeningen.

 

Børn i udsatte positioner

I et barns liv kan det i kortere eller længere perioder være mere eller mindre sårbart, og derfor er det vigtigt at de voksne ser barnet som et barn i vanskeligheder, frem for et barn med vanskeligheder. Det er vores opgave at skabe differentierede fællesskaber, der giver alle børn lige muligheder for at deltage uanset hvilke periodiske eller mere permanente udfordringer børnene måtte befinde sig i.

Når vi oplever børn i udsatte positioner, har vi et samarbejde med forældrene ift. hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for udvikling for barnet.

Vores grundsyn i Frydenhøj er, at vi møder børnene der hvor de er og skaber læringsmiljøer ud fra det enkelte barns nærmeste udviklingszone.

Vi arbejder med en opmærksomhed på hele børnegruppen og på børnefællesskabet, for at kunne skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi er bevidste om betydningen af interaktionen mellem barn og voksen og derfor arbejder vi med mindre fællesskaber, hvor der er plads til nærvær og interaktion mellem børn og voksne.

Ved projekter bruger vi SMITTE modellen, hvor det pædagogiske personale redegør for hvordan de sikre lige deltagelsesmuligheder for alle børn.

 

Evaluering

I Frydenhøj taler vi kontinuerligt om evaluering – hvordan vi opretholder en løbende evaluering og hvordan vores evalueringer bliver til en egentlig evalueringskultur. Disse drøftelser sker både internt i ledelsen, ved faglig fyrtårns møder, samt ved personalemøder og personale lørdage, når vi taler pædagogik.

I 2020 har stuerne arbejdet løbende med aktionslærings forløb. Aktionslæringen har taget udgangspunkt i noget stuerne har ønsket at ændre – fx når vi kommer ind fra legepladsen til frokost, oplever vi at der samler sig for mange børn på toilettet. Både undervejs i forløbet og efterfølgende evaluerer medarbejderne ift. om de har opnået det de gerne ville eller om forløbet skal fortsætte.

Når der i huset arbejdes med projekter, planlægges projektet i en SMITTE model – sammenhæng, mål, inklusion, tiltag, tegn og evaluering. Her nedskrives de pædagogiske refleksioner der ligger til grund for projektet og projektet evalueres når det er slut.

På vores personale lørdag i 2019 arbejdede vi med selvevalueringsmaterialet fra EMU i mindre grupper. I 2020 vil vores fokus være på læreplanstemaer og i 2021 vil vi arbejde med dialogkortene fra EMU. På denne måde vil vi fortsætte med kontinuerligt at have fokus på det pædagogiske arbejde i kobling til evaluering. 

 

Alsidig personlig udvikling

Børns personlige udvikling udvikles bedst i en omverden der er tryg og anerkendende og hvor der er voksne der er nysgerrige og har blik for at understøtte og udvide børnenes erfaringsverden.

Børnene skal opleve at føle sig værdsat og betydningsfuld som individ, ved at de voksne skaber nogle læringsmiljøer der fordre det enkelte barns mulighed for at kunne udtrykke sig med egne perspektiver og oplevelser. Ligeledes er det vigtigt at børnene får en opmærksomhed på hinanden i fællesskabet og vigtigheden i at kunne give plads til andres oplevelser og perspektiver. F.eks. arbejdes der med denne todelte oplevelsesverden ved konflikter, hvor den voksne giver børnene mulighed for på skift at udtrykke sig ift. sin oplevelse af konflikten. Den voksne er opmærksom på at bibeholde en neutral rolle, der fordre det enkeltes barns ret til egen oplevelse af konflikten, så den voksne med sin definitionsmagt ikke bliver en dommer i konflikten. I den daglige praksis arbejdes der i alle børnegrupper med Fri for Mobberi, der stilladserer forskellige oplevelsesverdner og en opmærksomhed på hinanden, som børnene på sigt vil kunne bruge i f.eks. konflikter. Fri for Mobberi skaber ligeledes et fælles sprog i børnegruppen omkring hvordan man er en god ven – ex når børnene hjælper hinanden i garderoben, italesætter den voksne ”Sikke en god ven du er”, børnene italesætter ligeledes selv overfor hinanden hvad en god ven er.

 

Leg

Leg er meningsfuld for børn, det er i legen at børn udforsker den omverden der omgiver dem, men også den fantaserede verden. Legen hjælper børn med at finde sig til rette i verden – i leg kan børn bearbejde indtryk og oplevelser. I leg stifter børn bekendtskab med at være en del af et fællesskab, de lærer hvordan man kommer ind i en leg, hvordan man forhandler og får indflydelse i legen for at kunne være medbestemmende og de lærer hvordan man fortsat kan forblive i en leg. Dette kræver gode strukturelle læringsmiljøer, der fordrer gode legebetingelser. Som voksne må vi også være bevidste om det dilemma der kan være mellem at beskytte legerummet og skabe mulighed for deltagelse i leg for alle børn.

I Frydenhøj vægtes legen højt, både den struktureret og den frie leg. De voksne er bevidste om den rolle de har ift. at hjælpe de børn der kan have det svært med at komme ind i legefællesskaber, nogle gange har barnet brug for at den voksne hjælper med at sætte ord på det de ønsker og andre gange må de voksne arbejde pædagogisk med at gøre barnet synligt for de andre børn, f.eks. ved at den voksne leger en leg sammen med barnet, som kan inkludere andre børn. Når man som voksen deltager i legen, kan de børn som endnu ikke mestre legeuniverset, træne deres legeegenskaber ved at iagttage den voksne.

I den strukturerede leg hvor de voksne er rammesættende, ser vi både på det enkelte barn og børnegruppen. Vi sætter børn sammen der er ligeværdige i deres legekompetencer, men vi danner også små fællesskaber hvor nogle børn kan give og andre må stå på tæer, med det blik at det både skal kunne udvikle og udfordre det enkelte barn inden for barnets nærmeste udviklingszone. I den frie leg er vi opmærksomme på, at det for nogle børn kan være svært at navigere uden tydelige rammer. Ved konflikter hjælper vi barnet med at sætte ord på barnets følelser, intentioner og handlinger. Vi opfordrer børnene til at udvide deres legerelationer, ved at de spørger de andre børn om de vil være med i legen. Ved at arbejde med en anerkendende tilgang og respekt for børns lege og relationer, har vi fokus på at skabe udvikling og trivsel.

 

Zone for nærmeste udvikling

Zonen for nærmeste udvikling er det område som det enkelte barn endnu ikke mestre, men hvor udfordringen ligger i den rette balance mellem ikke at kunne selv endnu, men hvor det heller ikke er for svært og hvor et nederlag for barnet er uundgåeligt. F.eks. når vuggestuebarnet kæmper for selv at kunne komme op på højstolen - til at starte med har barnet brug for at den voksne støtter, guider og opmuntre, men på et tidspunkt vil barnet mestre selv at kravle op på stolen uden hjælp. Hvis den voksne løfter barnet op i stolen, fratager vi barnet muligheden for oplevelsen af selv at kunne.

I Frydenhøj arbejder alle børnegrupper med blik for det enkelte barns nærmeste udvikling. Dette betyder en differentieret pædagogisk tilgang med afsæt i det enkelte barn og børnegruppen. F.eks. kan de børn den voksne sidder med til frokost have forskelligt behov for hjælp og opmuntring fra den voksne – nogle kan helt selv, andre skal opmuntres til at prøve og andre har brug for at den voksne er ved siden af og guider.

 

Måltid

Børnene sidder ved bordet og spiser eftermiddagsmad. En pige rækker efter tallerkenen med knækbrød, som står på midten af bordet. Der er to stykker knækbrød tilbage. Piger tager et stykke knækbrød i sin hånd og ser på pigen der sidder ved siden af, som allerede har spist sit knækbrød. Pigen rækker knækbrødet i sin hånd over til pigen ved siden af, og spørger om hun vil have mere knækbrød. Piger siger ”ja” og tager imod knækbrødet, mens hendes ansigt lyser op.

Ovenstående eksempel er fra en af vores vuggestuer, hvor en pige er opmærksom på en anden piges behov. Eksemplet viser hvordan et pædagogisk fokus på børnefællesskaber, empati, hjælpsomhed og hverdagsrutiner, kan understøtte børnenes alsidige personlige udvikling.

 

Bleskift

Ved bleskift har de voksne fokus på at skabe mulighed for at barnet er aktiv deltagende. De børn der selv kan stå op åbner selv bleen, tager bleen af og smider den ud. Ved at være deltagende oplever børnene succes med at kunne selv, det skaber selvtillid og engagement hos barnet.

Eksempel fra vores ene vuggestuegruppe: To piger er på badeværelset og skal have skiftet deres ble og herefter have sovetøj på. Pigerne er på badeværelset med en voksen, som tager deres kasser med sovetøj ned fra en hylde over puslebordene. Begge piger begynder at tage bukser af og åbne deres bodystocking. Den voksne hjælper med at knappe deres bodystockinger over skulderen. Den ene pige er meget hurtig til at få åbnet sin ble og smide den i skraldespanden. Hun vender sig mod den anden pige, som står og forsøger at åbne sin ble, men det lykkedes ikke. Pigen som allerede har fået bleen af, kommer hurtigt hen til den anden pige og spørger om hun skal hjælpe. Det vil pigen gerne have. Det lykkedes pigerne i fællesskab, at få bleen åbnet og de ser på hinanden og smiler.

Dette eksempel viser, at børnenes samspil er præget af tryghed, omsorg og nysgerrighed. Pigen, som hjælper, har engagement, gåpåmod og ser at den anden pige har brug for hjælp. Den voksne lader børnene forsøge selv, men understøtter at udfordringerne ikke overstiger børnenes kompetencer, ved at give dem lidt hjælp og vejledning undervejs.

 

Garderobe

I garderoben arbejder vi med selvhjulpenhed. Børnene øver sig i at tage deres tøj på og af, med hjælp og støtte fra en voksen. Børnene lærer at vente på tur, når der er mange der har brug for hjælp til f.eks. hjælp til at få støvlerne på. Ligeledes øver børnene sig i at hjælpe hinanden som dette eksempel fra en mellemgruppe viser: Børnene er lige kommet ind fra legepladsen, og er i gang med at tage tøjet af i garderoben. Nogle børn sidder på gulvet og siger de ikke kan, og vil have hjælp. Den voksne svarer, at hun gerne vil hjælpe dem, men at de lige må vente på, at det bliver deres tur. En dreng sætter sig ned og fortsætter med at bede om hjælp. En anden dreng er netop blevet færdig med sit tøj, og nævner det til den voksne. Den voksne roser ham i sin hurtighed, og spørger om han ikke vil hjælpe drengen der beder om hjælp. Drengen smiler og går over og hiver støvlerne af den anden dreng, som smiler imens han højt siger ‘se, nu har jeg fået støvlerne af!’. Den voksne kigger tilbage og smiler ‘hvordan gjorde du det?’. ‘Han hjalp mig’, siger han med et stort smil. ‘Ja!’ siger drengen, og smiler tilbage, hvorefter han løber ind på stuen.

 

Social udvikling

Social kompetence udvikles i fællesskabet med andre mennesker, hvor oplevelsen af at høre til og erfaringer med forskellighed og egen indflydelse i fællesskabet, er noget af det børn skal erfare. Børns deltagelsesmuligheder i børnefællesskabet, udvikles og styrkes gennem gensidige relationer og som voksne skal vi derfor arbejde kontinuerligt med børnefællesskabet på stuen, men også på tværs af stuerne i afdelingen og på tværs af aldersgrupperne.

Den sociale udvikling skal dog ikke kun ses ift. børnefællesskabet, men også i relation til det mere generelle samfundsmæssige fællesskab, som børnene stifter begyndende bekendtskab med i institutionslivet. Her handler det om de strukturer, regler og normer man som barn møder når man går i en dansk daginstitution, men også når man er på tur på f.eks. museum, bibliotek mm.

Børn hører og fornemmer hvad der sker omkring dem, dette bringer de med ind i institutionen - det kan handle om ex Corona, præsidentvalget i USA eller andet de oplever at voksne taler om eller som de hører i tv. Dette kan de voksne tale med børnene om ved fx samling eller spontant når børnene bringer det op.

Eksempel: Det er eftermiddag i en af vores storbørnsgrupper. Børnene leger i flere små grupper på stuen. På stuen har de lige fået et lægesæt, og især sprøjten er populær at lege med. En dreng leger sammen med nogle piger. Drengen stiller sig op på en kasse og råber ”Kom her, stil jer op i kø”. De to piger stiller sig i køen. Drengen råber fortsat ” ja kom så i en lang kø, så I kan blive vaccineret for Corona”. Flere børn stille sig i kø. Drengen fortæller at han kan vaccinere alle. Alle børn og voksne på stuen har nu stillet sig i kø. Alle bliver vaccineret af drengen og bagefter vender alle tilbage til det de var optaget af før.

 

Fri for mobberi

Arbejdet med Fri for Mobberi træder ind i den arena der omhandler hvordan man arbejder og støtter op om den sociale udvikling, herunder hvordan man viser hensyn og respekterer andre og at andre kan have en anden oplevelsesverden end sig selv. Ved det lille vuggestuebarn arbejder den voksne med at italesætte følelser, mimik og intentioner, for herigennem at give barnet en begyndende opmærksomhed på andre børns oplevelsesverden. Jo ældre børnene bliver, jo mere kan dialog og refleksion benyttes sammen med børnene og dialogen kan hermed blive mere abstrakt.

 

Børns medbestemmelse

Ved at arbejde med børns medbestemmelse, stifter børn et begyndende bekendtskab med demokratiske processer. Ved det lille vuggestuebarn må den voksne være iagttagende ift. barnets kropssprog, mimik og lyde, så den voksne kan tyde hvad barnet fortæller. Ved at være bevidst om denne gensidige respekt og forståelse for hinanden, åbnes der op for at give barnet indflydelse i eget liv. Ved de større børn inddrages børnenes perspektiver, ideer og tanker, ved at de voksne er nysgerrige på det børnene føler, oplever og tænker. Kun når de voksne er nysgerrige og opmærksomme, kan vi følge børnenes spor og lade deres bidrag have indvirkning på den pædagogiske praksis. F.eks. når en voksen iagttager at nogle børn er særlig interesseret i de fugle der kommer på legepladsen og handler på denne iagttagelse ved at planlægge et projekt for hele stuen omkring fugle og herigennem anerkende børnenes bidrag, men også udvide børnenes livsverden. I storbørnsgrupperne kan børnene ligeledes have medbestemmelse ved at stemme om, hvor stuen skal hen på tur ud fra nogle muligheder de voksne har valgt. I en af storbørnsgrupperne oplevede de voksne at børnene ikke syntes det var godt at der til frokost blev lagt løg på tallerkener – de voksne hjalp børnene med at give køkkenet besked om at børnene gerne ville have at de lagde løgene i en skål. I en af vores mellemgrupper blev der talt om pirater til en morgensamling og børnene havde vist stor interesse og for at følge børnenes spor gjorde de voksne pirater til dagens tema, hvor de både lavede klap til øjet, hørte ”pirat” musik, legede pirater og talte om pirater. På denne måde blev en lille snak om morgenen til en hel dags tema, ved at de voksne fulgte børnenes spor. De voksne må derfor, for at kunne følge børnene spor, stoppe op og spørge sig selv: Hvor er vi på vej hen.

 

Måltid

Eksempel fra mellemgruppe: Vi har sat os til bords, og et par børn er ved at hjælpe med at hente service og dække bord til alle. Vi går i gang med at spise. En dreng sidder og kigger hen på den voksnes mad og service, og den voksne kan se at drengen sidder og tænker. Lidt efter siger drengen til den voksne ‘ du mangler et glas’. Efter at han har tænkt lidt mere, ‘skal du have et voksen glas?’

I Frydenhøj har vi stort fokus på, at børnenes ressourcer indgår i rutinerne, så de herigennem opnår erfaringer som er fundamentet for at opnå sociale kompetencer. Ved måltiderne hjælper de bl.a. hinanden med at række mad og vand rundt. De lærer derigennem at se hinandens behov og selv ytre sig om at få ‘sendt’ skålen videre til sig. Eksemplet viser at barnet har observeret, at de voksne som regel drikker af større glas, end de glas som børnene drikker af. Drengen udviser omsorg ift. om den voksne mangler et glas. Drengen har en fornemmelse af sig selv, og kan derfor have fokus på at tage andres perspektiv og udvise hjælpsomhed.

 

Bleskift og toilet

Ved bleskift og toilettræning har vi flere børn med ude på toilettet, så vi skaber et lille fællesskab, hvor børnene i samspil med den voksne og hinanden, kan spejle sig, være nysgerrig og hjælpe hinanden. Vi har fokus på at danne en ramme for bleskift og toiletbesøg, som er hyggeligt og trygt for det enkelte barn og som giver plads til nærvær og samspil.

 

Garderobe

I garderoben arbejder vi med mindre fællesskaber, så det ikke er hele stuen der går ud i garderoben, men nogle børn ad gangen. Ved at der er færre børn i garderoben ad gangen, skaber vi bedre mulighed for samspil og interaktion mellem barn og voksen, men også mellem barn og barn. Der er plads og mulighed for hjælp og støtte fra den voksne omkring selvhjulpenhed, men der skabes også plads til at arbejde med, at børnene hjælper hinanden.

 

Leg

Både i den strukturererede og den frie leg, arbejder vi med at den voksne er tilgængelig, så de børn der har brug for guidning og støtte kan få det. Ved at arbejde struktureret omkring de fysiske rammer og mindre legezoner, skaber vi nogle områder hvor børnene kan fordybe sig i deres leg forholdsvis uforstyrret. Når der opstår konflikter mellem børnene i deres leg, hjælper vi børnene med at sætte ord på deres følelser og handlinger, vi støtter dem i at se og lytte til hinanden. Vi arbejder ud fra en narrativ pædagogisk tilgang hvor vi skaber gode historier om alle børn, ved at have øje for det enkelte barns kompetencer og styrker.

Det er vigtigt at de voksne følger børnenes initiativer og inddrager det enkelte barn i legefællesskabet og har øje for de børn som har brug for at den voksne skaber deltagelsesmulighed for barnet ved at have øje for barnet initiativer. Nedenstående eksempel viser hvor vigtigt samspillet mellem pædagog og barn er, og vigtigheden i at samspillet er præget af øjenkontakt, positiv bekræftelse og spejling, som er med til at styrke selvværdet hos barnet. En pædagog sidder med en børnegruppe, som leger med LEGO på gulvet. Der kommer et andet barn hen til gruppen, som stopper op og ser hvad der laves. Barnet samler en Legoklods op fra gulvet og står med den i hånden. Pædagogen ser på barnet og spørger ”vil du være med til at bygge et højt tårn?” Barnet ser på pædagogen og svarer ikke. Pædagogen spørger herefter, ”skal jeg hjælpe dig med at sætte klodsen på?” Barnet svarer: ”ja” og rækker klodsen frem mod pædagogen. Pædagogen ser på barnet og siger: ”Vi kan hjælpe hinanden”. Barnet går frem mod tårnet af LEGO og pædagogen hjælper barnet med at sætte klodsen på. Barnet samler herefter en ny klods op fra gulvet og fortsætter med at sætte klodser på. Alt imens der bliver sat klodser på, sattes der ord på handlinger, farver og hvor højt tårnet bliver.

 

Følgende eksempel viser hvordan den frie leg kan opstå og hvordan børnene formår at inkludere hinanden i legefællesskabet: Ude på legepladsen er der denne eftermiddag alle aldersgrupper fra afdelingen. Nogle børn leger på rutsjebanen. Pludselig opstår en leg, hvor de bliver siddende på rutsjebanen og ligesom laver en lang prop på banen. De styrer selv legen og når presset bliver for stort på den nederste del, flytter de sig og stiller sig op i køen. Børnene styrer selv legen og giver plads og hensyn til både de yngste børn og de børn der kan have brug for ekstra plads eller guidning. Der kommer flere og flere børn med og på et tidspunkt er der ca. 20 børn med i legen. Legen fortsætter 15-20 minutter. I eksemplet har børnene ikke behov for, at de voksne guider eller rammesætter undervejs, men de voksne er tilgængelige hvis børnene skulle få brug for det.

 

Kommunikation og sprog

Sprog er det fundament børn bruger for at kunne forstå sig selv, andre mennesker og sin omverden. Sprog skaber et fundament for at kunne give udtryk for egne tanker, følelser og behov, men også muligheden for at kunne forstå andres tanker, følelser og behov. Sproget rummer således fundamentet for trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces.

Talesprog – skriftsprog – kropssprog – billedsprog – tegnsprog – tankesprog

Sprogets betydning er et fokus de voksne har hen over hele dagen i alle børnegrupper. Ved det lille vuggestuebarn må de voksne italesætte ting, handlinger og intentioner, for at børnene får en begyndende bevidsthed om sammenhæng og sprogets betydning. De børn der har et begyndende talesprog, har brug for at de voksne fortsætter med at italesætte handlinger og intentioner, men også at de voksne benytter et bredt sprog med ord og betydninger barnet endnu ikke behersker betydningen af, så de voksne udvider børnenes oplevelsesverden og derved åbner op for et sprogkatalog børnene kan lære og erfare nye ord fra.

 

Læseleg

Læseleg er et koncept fra Mary Fonden, der tager afsæt i dialogisk læsning og som alle stuer arbejder med. Læsningen tager udgangspunkt i dialog og samtale og børnene inviteres dermed ind i en læseoplevelse, der adskiller sig fra den traditionelle højtlæsning der tager udgangspunkt i at høre den specifikke bog. Almen højtlæsning er dog stadig noget alle stuer også gør og værdsætter. I Læseleg arbejder man cirkulært omkring bogen over 3 gange i mindre børnefællesskaber. Bøgerne læses højt af både den voksne og af de børn der har lyst – børnelæsning. Der opmuntres til dialog og der arbejdes kreativt med bogens tema. F.eks. hvis der i bogen omtales at bygge en hule, så kan børn og voksne bygge en hule, så betydningen af ordet hule bliver tydeligt for børnene, da ordet ellers kan være abstrakt for de børn der ikke har stiftet bekendtskab med hvad en hule er.

 

Rammesætte sprog

De voksne må også arbejde kontinuerligt med at skabe rammer der lægger op til dialog – både den voksen- og børneinitierede, men også kvalificere dialogen, så den bygger på åbne samtaler. De voksne må være bevidste om kvaliteten af de interaktioner de indgår i med børnene, herunder hvordan de fremtræder som rollemodeller, både i selve sprogbruget og i den situation sproget bruges i. Dette betyder at den voksne har øjenkontakt, viser nærvær og interesse i dialogen med et barn – at der er en gensidig respekt omkring at denne interaktion er vigtig.

De voksne er opmærksomme på at tilbyde sproglege og aktiviteter i mange udformninger, f.eks. samling, sang, rim og remser, højtlæsning, dialogisk læsning, vrøvlesprog, dialog med det enkelte barn - i både det mindre og det store fællesskab. De børn der har særlige sproglige udfordringer, arbejder vi mere fokuseret med, hvor vi f.eks. har fokus på ordforråd, udtale og sætningsopbygning, samt andre kommunikative kompetencer.

 

Bleskift

Ved bleskift er den voksne bevidst om sin mimik og sit kropssprog og at have øjenkontakt med barnet, for at kunne skabe relation til barnet. Den voksne sætter ord på handlinger og viser det visuelt for barnet. Ligeledes sætter den voksne ord på de følelser barnet viser. For at skabe nærvær og tryghed for barnet, er den voksne bevidst om sit toneleje og benytter også sang eller at nynne.

 

Garderobe

I garderoben er den voksne bevidst om at italesætte med ord og handlinger. Den voksne arbejder bevidst med overbegreber og underbegreber, så børnene f.eks. kender betydningen af jakke, men også at der både findes vinterjakke, regnjakke, termojakke mm. Vi taler med børnene om årstiden og hvilket tøj de skal have på ift. vejret udenfor.

 

Krop, sanser og bevægelse

Krop, sanser og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed, styrkes børnenes forudsætninger for at udvikle sig.

Vi anskuer krop, sanser og bevægelse ud fra flere lag:

  • De pædagogisk tilrettelagte aktiviteter der tager afsæt i temaet
  • De fysiske rammer – både inden og udendørs
  • Pædagogikken omkring temaet

 

Rend og hop

I Frydenhøj arbejder vi med konceptet Rend og Hop, som er et univers der er udviklet for at kunne give børn bevægeglæde og motorisk udvikling. Rend og hop fokuserer på motorikken, da forskning viser at motorisk veludviklede børn lettere indgår i sociale fællesskaber end børn med motoriske vanskeligheder, da de kan deltage i lege med andre børn uden at skulle bruge al deres koncentration på at holde styr på kroppen. Børn, der har en sikker motorik, har et godt fundament for at lære, da de har god forudsætning for at kunne koncentrere sig om det stof, der bliver formidlet, uden at de skal kæmpe med en utrænet balance, som gør det svært f.eks. at sidde på en stol. Alle børnegrupper arbejder med konceptet og det kan udmøntes i konkrete aktiviteter eller på ture hvor børnene f.eks. går baglæns, går på line, løber op og ned ad trapper mm., og på stuen hvor der øves kolbøtter, drejes rundt mm.

 

Børneyoga, mindfulness og sanser

I børnegrupperne arbejdes der ligeledes med børneyoga, mindfulness og sanseleg. Her kan den voksne skabe nogle rammer omkring det enkelte barn og børnegruppen, der giver mulighed for at mærke sig selv bedre og skabe større bevidsthed om egen krop. Ex laver flere børnegrupper yoga og afslapning efter frokost med de børn der ikke sover til middag, dette giver børnene mulighed for at ligge og slappe af til meditationsmusik. De voksne oplever børn der har mere energi til resten af dagen, når de har haft denne stille stund, de er efterfølgende rolige og klar til at gå ud på legepladsen. I vores ene storbørnsgruppe oplevede de voksne at flere børn faldt i søvn under afslapningen, som de havde når de kom ind efter legepladsen. Børnene kom herefter selv ud og spiste eftermiddagsmad i det tempo de havde lyst til. De voksne oplevede færre konflikter imellem børnene om eftermiddagen, når de havde haft afslapning og flere forældre italesatte, at de oplevede mere rolige eftermiddage når de hentede børnene.

 

Nærmeste udviklingszone

I vores indretning er der fokus på, at det enkelte barn kan møde passende udfordringer ift. nærmeste udviklingszone. For det lille vuggestuebarn kan en lille skammel være det første store ”bjerg” der skal bestiges. Efterhånden som børnene bliver ældre og deres motorik udvikles, er den største udfordring måske at kunne tage sine vinterstøvler på selv, at hælde vand i koppen uden at spilde, eller at spise med kniv og gaffel. På vores legeplads og ved bål stedet og frugthaven, er der rum og plads til at børnene kan afprøve og eksperimenterer – hvor hurtigt kan jeg løbe, er mine ben blevet lange nok til at jeg kan kravle op i det høje tårn, eller kan jeg selv gynge uden hjælp fra en voksen.

I Frydenhøj arbejder vi bevidst med at skabe nogle læringsmiljøer, der kan udfordre det enkelte barn motorisk, ved en opmærksomhed på at børnene får lov til at sanse deres omverden, både ude og inde, ved støtte og guidning fra en voksen.

Pædagogikken omkring børnene må tage udgangspunkt i at de voksne er gode rollemodeller, men også formår at opmuntre og motivere børnene til at turde gøre det de endnu ikke mestre. Pædagogikken må favne vigtigheden i at børn oplever bevægelsesglæde og dermed stimulere både deres motoriske udvikling, men også deres sanser.

I følgende eksempel fra en af vores vuggestue grupper, kan vi se hvordan de voksne, ved at være gode rollemodeller, giver børnene på stuen lyst til at hjælpe og støtte hinanden i at turde gøre det de endnu ikke mestre: Den voksne på stuen finder 3 lave skamler frem, som hun stiller ind på stuen til personalet, til når de skal hjælpe børnene på gulvet. En af de ældste piger på stuen tager en af skamlerne og går over til madrassen og sætter den foran. Hun begynder at hoppe ned på madrassen fra skamlen, det ser flere af de andre børn som også gerne vil være med. De stiller sig i kø og venter på tur. En pige som er en af de yngre børn på stuen, vil også gerne være med, den voksne hjælper hende ind i køen, og da det bliver hendes tur, kravler hun fint op på skamlen, men hun tøver med at hoppe. Pigen der satte legen i gang, kommer over og tager hende i hånden. Hun siger ”hop jeg hjælper dig”.

 

Måltid

Ved frokostmåltidet arbejder vi med madmod og italesætter dufte, smage og konsistens. Vi bruger måltidet til at eksperimentere, så der er plads til at de mindste børn kan mærke maden og de større børn kan øve sig i at bruge kniv og gaffel, men også turde smage mad, de ikke har smagt før. Måltidet rummer et stort potentiale for at arbejde med temaet, da det allerede starter før børnene, sidder og spiser. Først skal der vaskes hænder, dækkes bord, man skal op og sidde og selv øve sig i at øse maden op eller smøre sin rugbrød. Måltider rummer således et stort katalog af muligheder for udvikling og øvelse af mestring, når de voksne skaber et læringsmiljø der favner netop dette og selv agere som rollemodeller.

 

Bleskift

Ved bleskift kravler børnene selv op og ned fra puslebordet. De tager selv tøjet af og på med den voksnes hjælp. Den voksne taler med børnene om kroppen, så de får en større bevidsthed om hvem de er.

 

Garderobe

I garderoben øver børnene sig i at tage deres tøj af og på. Den voksne hjælper og støtter børnene i at afprøve forskellige måder at tage tøjet af eller på og i at børnene hjælper hinanden. Børnene oplever at tøjet kan være tørt, vådt eller mudret når de skal tage det af, ud fra hvordan vejret er udenfor. Nogle børn kan opleve ikke at have lyst til at røre ved mudrede støvler, den voksne opfordre og opmuntre barnet til at prøve og italesætter og hjælper barnet med at få vasket hænder bagefter, så barnet kan få en oplevelse af at turde gøre noget det ikke havde lyst til. Børnene udvikler en større kropsbevidsthed, ved at den voksne italesætter og opfordre til at mærke efter når skoene vender forkert eller flyverdragten er kommet omvendt på.

 

Samling

Ved samling er det ikke alle børn der kan finde ro i kroppen til at sidde på gulvet – nogle børn har brug for at de kan sætte sig op ved et bord, hvor de bedre kan koncentrere sig om at lytte. De voksne er opmærksomme på at samling skal veksle mellem at sidde og at gøre – så samling kan rumme alle børn på stuen, også de børn der endnu ikke mestre at kunne sidde stille og lytte i længere tid ad gangen.

 

 

Læringsmiljøer er derved kodeordet for denne tredeling af temaet, så voksen- og børneinitierede aktiviteter, den fysiske indretning og pædagogikken forenes i læringsmiljøer der favner temaet: Krop, sanser og bevægelse.

 

 

Natur, udeliv og science

” Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også et grundlag for at arbejde med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur” (Børne- og Socialministeriet 2018:44)

Vi arbejder tosidigt med temaet:

  • den fysiske tilstedeværelse i uderummet og naturen
  • der hvor vi er undersøgende og nysgerrige

Som voksne må vi derfor være tydelige i vores didaktiske overvejelser når vi arbejder med temaet – hvornår er det den fysiske tilstedeværelse der er målet og hvornår skal vi som voksne invitere børnene med i et lag dybere.

At have den fysiske tilstedeværelse i uderummet og i naturen som det egentlige mål, giver børnene en oplevelse af selve ”rummet”. Børneinitierede aktiviteter kan her være det grundlæggende fundament for at børnene kan erfare og eksperimentere i det omkringliggende område, men det er ikke sikkert de ser noget nyt eller får en ny viden af sig selv – man ser ofte kun det, man ved i forvejen. Naturen er dog samtidig en enestående legeplads for både krop og sjæl og den fysiske tilstedeværelse som mål i naturen, skal derfor ikke negligeres. Når børnene leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, hvilket gør, at børnene udfordres fysisk og psykisk.

Når de voksne har noget for med børnene og man er nysgerrige sammen, kan vi gå et lag dybere. Når man i skoven begynder at kigge efter f.eks. dyrespor, det liv der lever under træstammer og under bark, begynder at tale om hvilken betydning skrald i skovbunden har mm., så kan de voksne guide og støtte børnene i at undersøge, opsætte hypoteser og eksperimentere, så deres livsverden bliver udvidet ved at de erfare og oplever natur og udeliv ved de processer og sammenhænge der er i naturen.

 

Nærmiljø

I Frydenhøj er vi opmærksomme på at bruge vores nærmiljø – Volden, Stranden, Brøndbyskoven mm. - for at skabe mulighed for oplevelser med udeliv og natur. Ved at bruge vores nærmiljø, skaber vi ikke kun gode naturoplevelser for børnene, men udvider også deres kendskab til det nærmiljø der omgiver dem. De voksne arbejder bevidst med at bruge vores egen legeplads i hverdagen, hvor børnene har mulighed for at finde insekter, samt kigge på de fugle og egern vi hver dag har besøg af på legepladsen. De voksne guider børnene i hvordan de skal passe på de dyr de finder og hvordan de f.eks. kan opbevare dem i en spand med blade og grene.

 

Frugthaven

I vores frugthave og på vores legepladser kan børnene følge og erfare hvordan træer, buske og blomster er afhængige af vand og sol for at vokse, men også at de har brug for at vi passer på dem, for ikke at knække eller dø. Ved at børnene er med til at plante, vande og passe på vores træer og planter, samt lave insekthoteller, får børnene en naturlig respekt om den verden der omgiver os, samtidig med at de erfare naturens processer.

 

Science

Science handler om at give børnene lyst til at udforske den verden der er omkring dem, at de møder voksne der er lyttende ift. børnenes begyndende hypoteser og støtter dem i at afprøve dem. De voksne skal udfordre og skabe læringsmiljøer der kan skabe en begyndende nysgerrighed for det naturvidenskabelige felt hos børnene. I et sommerferieprojekt har vi arbejdet med science, hvor børn og voksne afprøvede og udforskede specifikke forsøg. I det daglige pædagogiske arbejde med science, arbejder vi ud fra en tilgang hvor vi opsætter nogle rammer der giver børnene mulighed for at udforske den verden der omgiver dem, f.eks. ved at den voksne beder børnene om at reflektere over hvad de tror er tungest eller hvad der kan flyde.

I følgende eksempel følger pædagogen børnenes spor, ved at opfordre børnene til at komme med forskellige hypoteser, hvorefter pædagogen opfordre børnene til at afprøver deres hypotese: En gruppe børn er på legepladsen, det har regnet meget så der er store vandpytter og en stor balje på legepladsen er fyldt med vand. Børnene finder nogle blade og sten i baljen – stenen ligger på bunden og bladene flyder på vandet. Børnene spørger hvorfor stenen ligger på bunden, men bladene ikke gør. Pædagogen spørger børnene hvad de tror og børnene kommer med flere bud. Pædagogen spørger ”hvilke andre ting kan I finde på legepladsen, som I tror vil flyde eller synke”. Børnene begynder straks at finde forskellige ting og ligge det på vandet og afprøve deres hypoteser og sammen med pædagogen kommer de frem til nogle svar sammen.

I Frydenhøj har vi et science skab hvor der er materiale til både den mere eksperimentale del af science, hvor der er science kasser der knytter sig til emner som magnetisme, matematisk opmærksomhed, luft, vand mm, men der er også materiale der knytter sig til natur, lege og aktiviteter og materielle ting der giver mulighed for at børnene kan være undersøgende – undersøgelseskar, forstørrelsesglas mm. I følgende eksempel sætter pædagogen i en mellemgruppe en aktivitet i gang der knytter sig til matematisk opmærksomhed (former, geometri, mål, vægt, størst og mindst): Pædagogen ligger en dug på gulvet med fire felter: trekant, firkant, cirkler, andre former. Hun beder børnene om at finde ting på stuen der passer i felterne. Børnene griber hurtigt magneter som både har firkanter og trekanter i kassen. Nogle cirkler finder de også. De opdager at legoklodser kan have flere former, alt efter hvordan man vender dem. Et barn former en trekant ud af tre firkanter, som pædagogen og børnene taler om. Et barn henter en kugle, som lægger op til at tale om flere dimensioner i børnehøjde.

Alt vores science materiale giver kun grundlag for erfaringer og viden for børnene, når der er voksne der går forrest og er guider og rollemodeller. I 2021 vil vi have fokus på at sætte science mere i spil ved fx at lave workshops internt i huset, så personalet kan sparre med hinanden og science derved kan få den plads i den daglige praksis som vi ønsker det skal have.

 

Bæredygtighed

Bæredygtighed er et emne vi har arbejdet med siden starten af 2019. Børnene er med til at sortere affald, f.eks. ved frokost hvor maden skal i skraldespanden til madaffald, de sortere papirer for sig selv og de introduceres for vores kompost. I julen 2019 lavede alle stuer bæredygtige julegaver med børnene, hvor de enten brugte genbrugsmaterialer eller brugte ting og materialer der allerede var i huset, for på denne måde at skabe bevidsthed om at ting kan genbruges og der ikke altid behøver at blive købt nye ting. I vores frugthave og på legepladserne er der plantet frugttræer og frugtbuske, så børnene kan følge processen i at plante, værne om træerne og buskene og efterfølgende kunne høste frugten.

 

Kultur, Æstetik og fællesskab

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måde og forstå deres omverden(Den nye styrkede pædagogiske læreplan)

Kultur anskues på to forskellige måder – kulturelle æstetiske oplevelser og de kulturelle positioner, børn indtager og de værdier der tillægges mening, herunder hvordan børn handler, skaber mening og danner fællesskaber.

Kulturelle æstetiske oplevelser handler om at kulturen tager symbolske former – f.eks. malerier, musik, skulpturer, leg, sang og teater. I Frydenhøj bliver børnene præsenteret for forskellig kultur, men vi lader dem også stifte bekendtskab med egne udtryksformer, der kan lede til æstetiske læreprocesser. På stuerne arbejdes der fx med maling, papmache, højtlæsning mm. Når vi opsætter læringsmiljøer der understøtter nysgerrighed, eksperimentelle muligheder, fantasi, nye input og guidning – så udvikler det børnenes fantasi, kreativitet og livsglæde. Samtidig må læringsmiljøer også understøtte børnenes bearbejdning af kulturen efterfølgende, f.eks. hvorfor bliver jeg ked af det over at høre noget musik, hvorfor er bogen så sjov at jeg griner så meget at jeg ikke kan stoppe mm.

Når bearbejdninger af kultur bliver til erfaringer, vil det hjælpe børnene fremadrettet med at kunne bearbejde oplevelser, tanker, drømme og følelser. At møde kulturelle symbolske former er således med til at børnene får både nogle sansemæssige, men også følelsesmæssige indtryk, der kan sætte spor hos børnene og som understøtter deres udvikling af identiteten og deres forståelse af verden.

Eksempel: En dreng (vg barn) vil gerne have den voksne til at læse en bog, han vælger ”Kaj er farlig”. Den voksne begynder at læse og drengen lever sig ind i bogen – han holder øje med hvem der er tigeren, først er det Lise og så er det mors tur. Mor tager masken på og siger grrrrrrrrr. Kaj bliver bange, han græder. Drengen bliver også bange og græder lidt. Den voksne trøster ham og har ham siddende ved siden af sig. Den voksne læser videre og på næste side, tager mor masken af og siger ” det er jo bare mig Kaj”. Drengen lytter opmærksomt og siger ” Det var bare mor, hun var ikke en tiger”, den voksne bekræfter ham i at det bare var mor der var tigeren. Drengen vælger ofte denne bog og lever sig altid ind i den og bliver hver gang lidt bange og ked af det når mor er tigeren, men føler sig tryg i sit valg af bog, da den voksne er ved hans side og klar til at trøste når bogen bliver lidt uhyggelig. Bogen giver drengen en oplevelse af at kultur kan påvirke os og han får således nogle følelsesmæssige oplevelser, der på sigt vil føre til egentlig bearbejdning af kulturen og deraf erfaring.

 

Kultur og fællesskaber

Kultur og fællesskaber handler om den kultur der opstår mellem mennesker – det kan være forskellige etniske kulturer der mødes, den kultur der er tilstede i normer og traditioner, legekultur mm. I Frydenhøj møder børn mange forskellige kulturer – f.eks. børn med anden etnisk oprindelse end dansk og børn der lever i familieformer anderledes end egen familie. Børn i Frydenhøj oplever traditioner som påskefrokost, julefrokost, Sank Hans bål, julegudstjeneste, Halloween mm. Ved at arbejde med traditioner og højtider kontinuerligt hvert år, får børnene en oplevelse af genkendelighed, traditioner og den værdi der ligger i at være fælles om noget. Børnene stifter bekendtskab med normer der kan være forskellige an på hvor man er – hjemme, i daginstitution, i bussen, i teatret eller på museum.

 

Når der holdes samling på en stue, øver børnene sig i at tale i større grupper. Dette styrker det ekspressive sprog, men skaber også en fællesskabsfølelse - at være en del af en gruppe, hvor man taler sammen, lytter til hinanden og har det trygt og rart. At turde tage ordet, samt også overdrage ordet til andre. Som voksne skal man sikre at alle børn har reelle deltagelsesmuligheder, herunder være bevidst om rammesætning. Eksempel fra mellemgruppe: Vi sidder i en gruppe ved samling og taler om hvad vi har lavet i weekenden. Der opstår snak mellem nogle af børnene, imens et barn er ved at fortælle. Barnet forhøjer sin stemme og siger ‘I skal være stille når man taler - det er min tur’, hvorefter de andre børn tier og lytter. I dette eksempel vises det tydeligt, at børnene kender rammerne for samling. Den voksne behøver ikke træde ind og italesætte rammerne igen da børnene begynder at tale. Ved at pigen gør de andre børn opmærksomme på at hun taler, så de skal være stille, holder de straks op med at tale og vender deres opmærksom mod pigen.

 

Legekultur

Legekultur er både enorm enkel, men rummer også stor kompleksitet – for tjener leg andre formål end bare at være leg i sin reneste form. Leg rummer stort potentiale for læring, men læring må altid være sekundært – træder læringen ind som det egentlige formål i legen, træder legen tilbage og vokseninitierede aktivitet træder frem. Dette blik må vi som voksne have for øje, for at kunne skabe læringsmiljøer der fordre legekultur og som giver alle børn mulighed for at være en del af fællesskabet. Dette kræver at vi som voksne også differentierer den pædagogiske indsats tilpasset det enkelte barns behov.

 

Æstetiske udtryksformer

Vi arbejder med æstetiske udtryksformer fx ved at arbejde bevidst med sang, sanglege, faktesange og musik, så der kan skabes en begyndende bevidsthed hos børnene om sang og musik som en måde at udtrykke sig på æstetisk. Ligeledes arbejder vi bevidst med at børnene får præsenteret forskellige former for maleri og tegning. De kan tegne med tusser, farveblyanter, penselmaling, akvarelmaling – nogle gange må man selv vælge hvad man vil tegne/male og nogle gange er der en voksen der har sat en ramme for det man skal.

 

Kulturbære

De voksne arbejder bevidst med kulturen, både i børnegruppen og i huset. Som voksen er man kulturbære og derfor en rollemodel for den kultur vi ønsker, skal være den bærende kultur i huset. Ved at skabe en kultur i institutionen der bygger på anerkendelse og plads til det enkelte barn, kan vi skabe et trygt miljø der giver børnene følelse af at være vigtige for fællesskabet, så de kan udvikles i relation til sig selv og i fællesskabet, og så de har de bedste forudsætninger når de skal videre i skole.