Når I henter jeres barn
Når I kommer og henter jeres barn, er der som regel altid tid til en kort snak i garderoben om barnets dag. Især for de yngste børn er det vigtigt, at I hører om jeres barns dag.
De ældste børn opfordrer vi til, at de selv skal fortælle om deres dag. Eventuelt sammen med en af de voksne på stuen.
Forældremøder
Vi holder et forældremøde om året i maj måned for alle forældre, hvor der også er valg til forældrebestyrelsen.
Introsamtale
Der vil være en introsamtale, når I starter i institutionen. Denne foregår som regel på stuen en af de første dage efter I er startet.
Derudover har vi en samtale, når vi nærmer os tiden, hvor jeres barn skal starte i skole.
Hvis vi er bekymrede for jeres barns trivsel eller udvikling, så vil vi også indkalde jer til en samtale.
Ønsker I derudover en samtale, så står vi naturligvis altid til rådighed.
Forældreintranet
Alt skriftlig kommunikation foregår via vores forældreintra Tabulex. Her kan I læse om planlagte aktiviteter, se billeder af jeres barn, indbydelser til arrangementer og forældremøder, afkrydsning til ferie osv.
Vi hænger ikke sedler op, så vi har en forventning om, at I holder jer orienteret i Tabulex.